Sommerjob på Marienlyst Strandhotel
Er du klar til en sommer fyldt med fart, smil og uforglemmelige oplevelser? På Marienlyst søger vi engagerede og servicemindede medarbejdere til sommeren 2026 – og måske er det dig, vi leder efter. Hos os handler sommerjob ikke kun om vagter, men om fællesskab, udvikling og gode oplevelser – både for gæster og medarbejdere.
Vi sammensætter et stærkt sommerteam, hvor du får mulighed for at lære nyt, udvikle dine evner og skabe fantastiske øjeblikke for vores gæster. Vi søger primært medarbejdere til følgende roller:
Runners – dig der elsker at være i bevægelse og hjælpe, hvor der er brug for det
Serveringsmedarbejdere – til både morgen- og aftenvagter
Bartendere – som kan levere både kvalitet og god stemning
Reception – afløsere – strukturerede og servicestærke frontpersoner
Service Heroes – som sikrer den samlede gæsteoplevelse
Derudover søger vi i mindre omfang:
Spaværter – med sans for ro, velvære og forkælelse
Booking Agenter - som kan give vores gæster den bedste oplevelse i telefonen.
Vi leder efter dig, der har lyst til at yde god service, møde mennesker med et smil og trives i et travlt miljø. Du er fleksibel, ansvarsbevidst og en god kollega. For at kunne blive en del af vores sommerteam, skal du have mulighed for at arbejde primært i juli og de første to uger af august.
Praktisk information:
Du skal være over 18 år for at søge, medmindre det er til stillingen som Runner, hvor minimumsalderen er 15 år.
Vi gennemgår alle ansøgninger og inviterer udvalgte til en inspirerende dag med speedinterviews og sjove aktiviteter. Deltagelse i denne dag er en forudsætning for at komme i betragtning.
Forinden inspirationsdagen, skal du tage en BRIGHT-test – en adfærdstest med fokus på service. Der er ikke noget rigtigt eller forkert svar og den tager ca. 10 min. at tage.
Er du klar til at skabe magiske sommeroplevelser og blive en del af holdet på Marienlyst? Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen på sommerholdet 2026! ☀️
Sådan ansøger du:
Drop det klassiske ansøgningsbrev – vi vil bare gerne høre, hvem du er! Send os dit CV sammen med dine svar på disse to spørgsmål:
Hvad gør dig i stand til at lykkes i denne rolle?
Hvad er din motivation for at søge jobbet?
Er du mere til video? Så optag gerne en kort præsentation, hvor du fortæller om dig selv og din motivation – vi elsker at se ansigter og personlighed!
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition:
Emil Stevns – emst@marienlyst.dk – +45 26 77 09 98
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på ledige stillinger, nyheder og indblik fra hverdagen på vores hoteller og restauranter. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her:
https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.