Hotel Operations Manager - Marienlyst Strandhotel
Hotel Operations Manager – drift, ledelse og resultater i stor skala
Vil du stå i spidsen for hotel-driften på et større hotel og skabe resultater gennem dine ledere?
Vi søger en erfaren driftsleder, der er vant til at arbejde i en organisation med volumen og kompleksitet – og som motiveres af at få mange funktioner til at spille sammen.
Om rollen
Som Hotel Operations Manager får du det samlede driftsansvar på tværs af Reception, Guest Experience, Pool Club og Housekeeping.
Dit fokus er klart:
Sikre, at driften spiller – hver dag
Udvikle dine ledere – så de performer bedre
Skabe målbare forbedringer på tværs af afdelinger
Du leder gennem dine ledere og har en central rolle i at sikre sammenhæng, prioritering og fremdrift i en organisation med ca. 170 medarbejdere på hoteldelen.
Ledergruppen
Du bliver en del af den strategiske ledergruppe, som udover dig består af den administrerende direktør samt ansvarlige for F&B, People & Culture, økonomi, salg og kommerciel.
Driften er organiseret i to centrale ben: Food & Beverage og Hotel.
Som Hotel Operations Manager har du ansvaret for hoteldriften, mens din kollega har ansvaret for F&B – og sammen sikrer I, at den samlede gæsteoplevelse hænger sammen på tværs af hele destinationen.
Du bidrager til de overordnede prioriteringer i ledergruppen og har et særligt ansvar for at sikre, at beslutninger bliver omsat til handling i din del af driften.
En hverdag i rollen kan fx se sådan ud
Torsdag:
Du har overblik over weekendens belægning og forventet aktivitet. Sammen med dine ledere sikrer du den rette planlægning på tværs af afdelinger, bemanding, prioriteringer og gæsteflow. I Pool Club vurderer I fx kapacitet og om der skal åbnes for flere Saunagus på bestemte tidspunkter for at sikre den bedst mulige oplevelse. I receptionen sætter I mersalgs målsætninger og i Guest Experience vurdere I om der skal flere serviceheros på så vi sikrer vores stamgæsteprogram.
Lørdag:
Aktiviteten er høj, og der opstår pres flere steder i driften. Pool Club er fyldt, Housekeeping kæmper med værelser, og receptionen oplever kø. Samtidig har en af dine ledere brug for sparring.
Du skaber overblik, justerer prioriteringer sammen med dine ledere og sikrer, at driften hænger sammen, uden selv at overtage opgaverne.
👉 Det er i spændet mellem planlægning og eksekvering, du skaber værdi.
Om os
Marienlyst Strandhotel er mere end et hotel – det er en destination, hvor gæsteoplevelser og høj kvalitet går hånd i hånd. Med 323 værelser, 5 skranker i receptionen og plads til op mod 150 gæster i Pool Club’en, samt restauranter der kan håndtere op til 600 gæster på en aften, har vi både volumen og muligheder. I øjeblikket sker der igen spændende udvikling - Pool Club’en er under renovering og står klar til sommer som en topmoderne oplevelsesdestination.
Her arbejder vi i et team, der brænder for hospitality, hvor alle bidrager til, at gæsterne får en oplevelse ud over det sædvanlige. Vi har stort fokus på udvikling – både af vores medarbejdere og af hotellet som destination og skaber et miljø, hvor dygtige ledere kan vokse, eksperimentere og gøre en forskel.
Du vil opleve en organisation med energi, kreativitet og høje standarder, hvor samarbejde, læring og engagement er en del af hverdagen.
Næste skridt: Send din ansøgning allerede i dag via linket. Vi har aflivet den traditionelle ansøgning – du skal blot sende dit CV og svar på to spørgsmål:
Hvad motiverer dig ved at arbejde med drift i en organisation med høj volumen og kompleksitet?
Beskriv en situation, hvor du har skabt overblik og fremdrift i en drift med flere afdelinger eller ledere. Hvad gjorde du konkret – og hvad blev resultatet?
Vi lægger vægt på konkrete eksempler i dine svar.
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition: Emil Stevns - emst@marienlyst.dk - +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Management
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel