Assisterende Bar Manager
Marienlyst Strandhotel søger en Assisterende Bar Manager, der vil stå i spidsen for den daglige drift, udvikle medarbejdere og sikre uforglemmelige gæsteoplevelser i vores barer.
Er du passioneret omkring ledelse, service og drift – og motiveres du af at udvikle både medarbejdere og gæsteoplevelser? Hos Marienlyst Strandhotel søger vi en engageret og handlekraftig Assisterende Bar Manager, der sammen med Bar Manageren og teamet omkring vil løfte vores barer til nye højder.
Barerne er et centralt samlingspunkt for hotellets gæster – et sted hvor stemning, kvalitet og nærvær går hånd i hånd. Som Assisterende Bar Manager er du en nøglefigur i at sikre, at vores gæster altid får en oplevelse, der lever op til hotellets høje standarder og værdier: Personlig, Professionel, Passioneret og Legesyg.
Ansvarsområder:
- Daglig ledelse og udvikling af bartendere og servicemedarbejdere.
- Planlægning af vagter og sikring af en effektiv og struktureret drift.
- Onboarding, træning og løbende sparring med medarbejderne.
- Skabe en stærk gæsteoplevelse ved at gå forrest som rollemodel på gulvet.
- Bidrage til at optimere arbejdsgange, sikre kvalitet og skabe en rød tråd på tværs af barerne.
- Aktiv deltagelse i den daglige drift, herunder koordinering, briefing/debriefing og sikring af høj standard i service og drift.
- Samarbejde med andre afdelinger for at understøtte den samlede gæsteoplevelse.
Din profil:
Vi søger en Assisterende Bar Manager med erfaring fra en lignende rolle i branchen, hvor du har haft ansvar for personaleledelse og daglig drift. Du er en tydelig og motiverende leder, der trives i et udadvendt og tempofyldt miljø, og som formår at bevare overblikket – også når der er travlt.
Som person er du nærværende, struktureret og løsningsorienteret. Du er stærk i kommunikation og kan skabe et positivt arbejdsmiljø, hvor medarbejderne udvikler sig og yder deres bedste. Samtidig har du en naturlig fornemmelse for, hvordan trivsel, drift og gæsteoplevelse hænger sammen – og du formår at balancere disse i praksis.
Klar til næste skridt?
Drop det klassiske ansøgningsbrev – vi vil bare gerne høre, hvem du er! Send os dit CV sammen med dine svar på disse to spørgsmål:
- Hvad gør dig i stand til at lykkes i denne rolle?
- Hvad er din motivation for at søge jobbet?
Er du mere til video? Så optag gerne en kort præsentation, hvor du fortæller om dig selv og din motivation – vi elsker at se ansigter og personlighed!
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition: Emil Stevns - emst@marienlyst.dk - +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Food & Beverage
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel

Kollegaer
Marienlyst Strandhotel
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.