Receptionist til Marienlyst Strandhotel
Goddag, og velkommen til Marienlyst Strandhotel. Du har nu mulighed for at tjekke ind som receptionist på Danmarks dejligste hotel.
Du vil blive mødt af et team, der brænder for at skabe gæsteoplevelser i verdensklasse. Receptionen er i sandhed husets hjerte, og dér kommer alle vores gæster forbi i løbet af deres ophold på Marienlyst.
Vi efterlever vores værdier: Personlig, Professionel, Passioneret og Legesyg, og det er dét, vores gæster husker og taler om efter deres ophold hos os. Som en del af teamet i receptionen indebærer det at være opsøgende og velforberedt på det, som sker i hele huset, hvilke kampagner vi har, hvilke stamgæster der kommer, og hvad vores gæster har af behov – altid med et smil og glimt i øjet!
Profil og jobbet
Du er uddannet receptionist – måske nyuddannet og klar til nye udfordringer. Vigtigst er det, at du brænder for at være med til at udvikle kvaliteten af gæsteoplevelsen! Vores ambitioner er høje, og som receptionist leverer du værtskab, der hver dag overgår vores gæsters forventninger.
Du kommer med en smitsom energi, og eftersom du elsker service, arbejder du gerne i forreste række, og det falder dig helt naturligt at gå ud på den anden side af skranken for at hjælpe vores gæster godt på vej.
Du skal trives i en afdeling i udvikling, hvor vi tester nye koncepter og leger med arbejdsgangene – samtidig med at vi altid har åbent. Du er struktureret og organiseret i dine arbejdsmetoder og ser teamsamarbejde som en forudsætning for at lykkes. Du kan desuden hurtigt sætte dig ind i arbejdsgange og systemer.
Vi arbejder i vagtplansrul, og med arbejde hver anden weekend.
Vi tilbyder
Du bliver en del af receptionsteamet med mange dygtige og engagerede kollegaer, der brænder for det, de laver. Teamet er kendetegnet ved, at vi støtter og hepper på hinanden – samtidig med at vi giver hinanden plads til at udvikle os.
Vores ambition er at levere en service, der ikke bare opfylder, men overstiger gæsternes forventninger, og vores mål er altid at skabe stamgæster. Vi er under overenskomst og har gode vilkår; derudover er vi en del af ESS Group, hvor vi får adgang til attraktive personalepriser på vores søsterhoteller i hele Skandinavien.
Stillingen er på 37 timer om ugen, med opstart hurtigst muligt.
Næste skridt 👉 Lyder det som noget for dig? Så søg via linket – vi glæder os til at høre fra dig. Ansøgningsfrist er 21. oktober, men tøv ikke med at søge, da vi indkalder løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rooms Division Manager på ka@marienlyst.dk eller på 31 37 76 07.
- Afdeling
- Reception
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel
Kollegaer
Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Receptionist til Marienlyst Strandhotel
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.