Karriereveje hos ESS DK
Karriereveje - I ESS Group tror vi på, at udvikling skal være tydelig og tilgængelig for alle. Derfor har vi to overordnede karriereveje:
Specialistvejen – for dig, der vil fordybe dig i dit fag, styrke dit håndværk og blive endnu skarpere inden for dit område
Ledelsesvejen – for dig, der vil arbejde med mennesker, udvikle andre og tage ansvar for retning og resultater
Ledelsesvejen
Vejen er bygget op som en tydelig udviklingsstige, hvor du kan vokse i ansvar – trin for trin.
Før-leder · Supervisor track
For dig, der er nysgerrig på ledelse og ønsker at tage mere ansvar i hverdagen.
Her får du et første indblik i lederrollen og arbejder med grundlæggende ledelsesværktøjer som kommunikation, motivation og overblik. Du lærer at tage ansvar i konkrete situationer og bliver klædt på til at træde ind i en supervisor-rolle.
Supervisor
For dig, der allerede har et formelt lederansvar i hverdagen.
Her styrker du din evne til at lede et team gennem tydelig kommunikation, prioritering og opfølgning. Du arbejder med at skabe retning, trivsel og sammenhæng mellem drift og mennesker.
Teamleder
For dig, der har ansvar for ledere og teams.
Her udvikler du din evne til at lede gennem andre, skabe fælles retning og arbejde mere helhedsorienteret med mennesker, samarbejde og resultater.
Afdelingsleder
For dig, der har det overordnede ansvar for en afdeling.
Her arbejder du strategisk med ledelse, kultur og forretning og styrker din evne til at skabe resultater gennem andre ledere.
Udvikling i praksis
Alle forløb er certificerede og koblet tæt til din hverdag. Du udvikler dig gennem konkrete situationer, sparring og læring i praksis – samtidig med at du fortsat er en aktiv del af driften.
Udviklingen starter altid med en dialog i One2Grow, hvor du og din leder sammen sætter retning for dine muligheder og næste skridt.
Hospitality Academy
Hos ESS Danmark er udvikling en del af hverdagen – ikke et separat forløb.
Hospitality Academy er vores interne læringsunivers/karriereprogram, hvor vi selv driver og former udviklingen af vores mennesker. Det betyder, at du ikke skal ud af huset for at blive dygtigere – du udvikler dig i den samme hverdag, hvor du skaber værdi for gæster og kolleger.
Her kobler vi læring direkte til praksis. Det, du arbejder med i dag, bliver også det, du udvikler dig på i morgen. Gennem træning, sparring og refleksion tæt på driften styrker vi både faglighed, ledelse og samarbejde.
Vi tror på, at de bedste læringsmiljøer opstår, når udvikling er en naturlig del af hverdagen – ikke et afbræk fra den.
Sådan tager vi imod nye
Så snart du har skrevet under
Preboarding i Marienlyst App
Din rejse hos os starter allerede, når du har underskrevet din kontrakt. Umiddelbart bagefter får du adgang til vores Marienlyst App, hvor du gennem vores preboarding bliver budt velkommen og får praktisk information om hotellet og din nye arbejdsplads.
Hver måned
Fælles introduktionsdag
Hver måned samler vi nye medarbejdere til en fælles introduktionsdag på Marienlyst. Her lærer du historien bag huset at kende, møder andre nye kollegaer og får indblik i vores kultur, værdier og den måde, vi arbejder sammen på. Du kommer også med rundt på hotellet, så du får en forståelse af de forskellige afdelinger og ser, hvordan vi sammen skaber gode oplevelser for vores gæster.
Dine første uger
Oplæring med leder og kollegaer
I løbet af dine første uger bliver du oplært af din nærmeste leder og dine kollegaer. Vi sørger for, at du får den nødvendige introduktion til dine arbejdsopgaver, vores arbejdsgange, sikkerhed og alt det andet, du skal kende for at komme godt fra start.
Vi ved, at det kan være spændende at starte et nyt sted. Derfor gør vi os umage for, at du føler dig velkommen fra dag ét.