People & Culture Manager
Vil du være med til at forme næste kapitel på Rox Resort med stærk HR-faglighed, forretningsforståelse og lyst til at sætte retning?
Rox Resort har nu været åbent i 10 måneder, og vi er i dag en organisation på over 200 medarbejdere. Vi har fundet vores form og opbygget et stærkt fundament og er nu klar til næste kapitel. Vi skal modne organisationen, styrke vores ledelse og videreudvikle den kultur og de strukturer, der skal bære Rox videre. Som People & Culture Manager får du en central rolle i den udvikling.
Du får det lokale ansvar for People & Culture på Rox og skal være med til at forme, hvordan vi arbejder med mennesker, ledelse, organisation og kultur.
Du bliver en del af Rox Resorts ledergruppe og arbejder tæt sammen med alle ledere i organisationen. Du refererer til Direktøren på Rox Resort med en stiplet reference til Country Manager People & Culture, ESS Group Danmark.
Tæt på forretningen
Rox er en stærk kommerciel virksomhed, hvor tempoet er højt, og hvor prioriteringer kan ændre sig hurtigt. Derfor skal du kunne forstå forretningen og omsætte den forståelse til relevant HR i hverdagen. Det gælder også i ledergruppen, hvor du bidrager med dit HR-faglige perspektiv på forretningen, organisationen og de beslutninger, vi træffer, med blik for helheden og mod til at stille spørgsmål og komme med idéer.
Du bliver sparringspartner for alle ledere på Rox: i den konkrete personalesag og i udviklingen af dem som ledere. Du skal kunne gå ind i situationen, skabe overblik og finde løsninger, men også udfordre lederne, så de og deres teams bliver stærkere, og bygge det ledelsesgrundlag, der skal bære Rox videre, blandt andet med afsæt i vores arbejde med 7 Gode Vaner. Du får ansvaret for at videreudvikle den indsats, så ledelse bliver noget, vi aktivt træner og investerer i, ikke bare noget, vi forventer.
Tillid er afgørende i rollen. Du skal kunne skabe stærke og fortrolige relationer til både ledere og medarbejdere og være en HR-partner, som mennesker har lyst til at gå til, også når det er svært.
Samtidig skal du kunne stå fast på din faglighed, udfordre en leder, når det er nødvendigt, og håndtere fortrolige og komplekse situationer med både ordentlighed og dømmekraft.
Du skal have lyst til at være tæt på driften og forstå den virkelighed, vores ledere og medarbejdere står i. Vores ledere sidder sjældent bag et skrivebord hele dagen, og derfor skal du også kunne møde dem dér, hvor deres hverdag foregår.
Dit fundament
Vi leder efter en erfaren profil med en bred HR-faglighed og erfaring med at arbejde tæt på ledere og forretning.
Du har HR som din faglige kerne, mens du også kan sætte det ind i en større sammenhæng. Du kan håndtere den konkrete opgave eller personalesag og samtidig få øje på, hvordan vi kan styrke vores ledelse, organisation og praksis fremover.
Du skal have holdninger til HR, mennesker, ledelse og kultur og kunne omsætte dem til handling.
Vi er en organisation i udvikling, og det gælder også vores People & Culture-funktion. Derfor skal du kunne se, hvad organisationen har brug for, sætte en retning og omsætte ambitioner til initiativer, der virker i hverdagen.
Din hverdag vil spænde bredt. Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Ledelsesrådgivning, -udvikling og organisationsudvikling
Kultur, trivsel, engagement og medarbejderoplevelse
Sikre opstart og fremdrift i rekrutteringer i samspil med lederne, Workforce-teamet og Talent Acquisition
HR-processer og implementering af People & Culture-initiativer
Personalejura, arbejdsret, arbejdsmiljø og personalesager
Organisatoriske forandringer og udvikling
Intern kommunikation og employer branding
Du behøver ikke have arbejdet med alle områder tidligere. Det vigtigste er, at du har den HR-faglige bredde og modenhed, der gør dig i stand til at tage ansvar for helheden og sætte dig ind i nye områder.
Vi forestiller os, at du i dag arbejder som eksempelvis HR Business Partner, People & Culture Manager eller i en tilsvarende bred HR-rolle.
Selvstændigt ansvar: stærkt fagligt bagland
Du bliver en del af ESS Groups danske People & Culture-team og får et stærkt fagligt bagland med specialistkompetencer, sparring og fælles processer på tværs af organisationen.
Talent Acquisition driver rekrutteringsprocesserne, og Payroll/HR Operations håndterer blandt andet kontrakter, løn og relaterede driftsopgaver. Du samarbejder tæt med de forskellige specialistfunktioner og sikrer sammenhængen til den lokale virkelighed på Rox.
Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene. Men vi forventer, at du kommer med faglighed, nysgerrighed og idéer, og at du tør bruge dem.
Vi tilbyder
Du træder ind på Rox Resort, mens vi bevæger os fra etablering til næste udviklingsfase, med reel mulighed for at sætte dit præg på mennesker, organisation og den kultur, Rox skal være kendt for.
Med 7 Gode Vaner som fundament får du ansvaret for at videreudvikle vores arbejde med ledelse og organisation.
Du bliver en del af ESS Groups danske People & Culture-team og får adgang til et stærkt fagligt HR-netværk på tværs af vores hoteller i Skandinavien.
Vi arbejder efter vores fire værdier: professionel, passioneret, personlig og legesyg, og det skinner igennem alt, vi gør.
Ansøgning
Vi har droppet den traditionelle ansøgning, og beder dig sende os dit CV og svare på:
Hvad fra din HR-faglige erfaring tager du med dig, som vil gøre en forskel for Rox?
Hvad motiverer dig ved at være med til at udvikle People & Culture på Rox Resort?
Du søger via linket.
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition: Emil Stevns, emst@marienlyst.dk, +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her:
- Afdeling
- People & Culture
- Lokationer
- Rox Resort