Guest Experience Manager
Vær med til at skabe de øjeblikke, gæsterne husker for altid
Rox Resort er ikke bare et hotel. Vi er en destination.
Et sted, hvor stemning, energi og uforglemmelige øjeblikke går hånd i hånd og hvor gæsteoplevelsen ikke er noget, der bare sker, den er noget, vi skaber.
Nu leder vi efter en Guest Experience Manager med stærk F&B-baggrund, der vil være med til at løfte oplevelsen endnu højere.
Rox Resort åbnede i november 2025 ved Køge Bugt og er ESS Groups nyeste destination. Med havet som nabo, Køge som baghave og kun 30 minutter fra København har vi skabt et resort, hvor gastronomi, design, kultur og nærvær smelter sammen.
Efter en stærk åbning er vi nu i fuld gang med næste kapitel: at finjustere, forstærke og forankre den oplevelse, gæsterne kommer tilbage for.
Bag Rox står ESS Group, kendt for at skabe steder, hvor atmosfære, energi og mennesker er i centrum.
Om rollen
Som Guest Experience Manager er du med til at definere, hvordan Rox føles. Du er gæstens ambassadør, stemningssætter i huset og den, der får helheden til at spille.
Du arbejder i driften, tæt på gæsterne og tæt på dine kolleger. Du spotter det, der kan blive bedre, før gæsten mærker det. Du skaber flow, sammenhæng og oplevelser, der føles naturlige, men aldrig tilfældige.
Fra første indtryk til sidste farvel er du med til at sikre, at oplevelsen hænger sammen – særligt på tværs af vores F&B-oplevelser og øvrige touchpoints i huset.
Du arbejder tæt med Hotel Manager og Front Desk Manager og samarbejder på tværs af Front of House, Meeting & Events, Housekeeping og F&B.
Dine ansvarsområder
Du er med til at sætte standarden for gæsteoplevelsen hver dag.
Det betyder, at du leder og udvikler gæsteoplevelsen på tværs af hele huset, skaber sammenhæng mellem forventning og oplevelse og fjerner friktion, før den bliver synlig for gæsten. Du er synlig, nærværende og hands-on i driften, arbejder aktivt med gæstefeedback og gæstekontakt og håndterer særlige henvendelser, VIP-ankomster og events.
Du spiller samtidig en central rolle i at sikre, at vores F&B-oplevelser leverer på højeste niveau og hænger naturligt sammen med resten af gæsterejsen.
Hvem er du?
Du er drevet af mennesker og forstår, hvad ægte high-end service kræver og hvordan den føles. Du kan skabe både ro, kvalitet og tempo, ofte på samme dag.
Du er tydelig i din kommunikation, stærk i din tilstedeværelse og bevarer overblikket, når tempoet stiger.
Du har en solid baggrund fra F&B og erfaring fra hospitalitybranchen, gerne i et miljø med høje krav til kvalitet, tempo og gæsteoplevelse.
Du tager naturligt ansvar og går forrest, har blik for både detaljen og helheden og tør udfordre vanetænkning.
Du ved, at det er de små ting, der gør den store forskel, og du brænder for at skabe oplevelser, hvor gæster føler sig set, værdsat og hjemme.
Hvad du kan forvente af os
Hos Rox bliver du en del af et team, der vil noget. Vi bygger ikke bare drift, vi bygger en kultur.
En kultur, hvor vi er professionelle, personlige, legende og passionerede.
Du får en central rolle i en destination i udvikling, mulighed for at præge både oplevelse og kultur, en hverdag med frihed under ansvar, et stærkt fællesskab og gode udviklingsmuligheder i ESS Group.
Stillingen er fuldtid med fleksible arbejdstider, inkl. weekender og højsæson. Opstart hurtigst muligt eller efter aftale.
Sådan søger du
Vi har gjort op med den traditionelle ansøgning.
Send i stedet et motiveret CV samt svar på to spørgsmål:
Hvad gør dig særligt i stand til at lykkes i rollen?
Hvad motiverer dig til at søge?
Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Så tøv ikke med at søge stillingen hurtigst muligt.
Spørgsmål til stillingen? Kontakt vores Hotel Manager, Johanna Carlsson på joc@roxresort.dk
- Afdeling
- Guest Experience
- Rolle
- Guest Experience Agent
- Lokationer
- Rox Resort