Opvasker
Bliv en del af noget særligt, vi søger en ny stjerne til vores opvask!
Elsker du at få tingene til at spille bag kulissen og være en vigtig del af et stærkt team? Så er det måske dig, vi leder efter! Som opvasker er du en uundværlig del af hverdagen på Marienlyst Strandhotel. Du er med til at sikre, at både køkken og restaurant altid står knivskarpt og at vores gæster får den oplevelse, de forventer.
For selvom arbejdet foregår bag scenen, er det afgørende for, at resten af teamet kan levere service i topklasse. Du tager ansvar for, at service, glas og køkkenudstyr altid er rent, poleret og klar til brug og du gør det med stolthed.
Du bliver en del af et energisk køkken- og restaurantteam, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden også når tempoet er højt. Vi ved, at et velfungerende køkken starter med struktur og overblik, og her spiller du en nøglerolle. Orden, hygiejne og effektivitet er dine superkræfter.
Er det dig, vi leder efter?
Du trives i et travlt miljø, hvor der er fart på. Du er arbejdsom, stabil og møder ind med en positiv indstilling. Du behøver ikke have erfaring fra hotel- eller restaurationsbranchen, men det er en fordel. Det vigtigste er, at du har gåpåmod, er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt såvel som i team.
Du har øje for detaljen, forstår vigtigheden af god hygiejne og bidrager til den gode stemning i afdelingen. Du er fleksibel i forhold til arbejdstider, da vagterne kan ligge både dag, aften og weekend.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling på et af Danmarks mest ikoniske hoteller, hvor arbejdsglæde, fællesskab og udvikling er i fokus. Marienlyst Strandhotel er en del af den ambitiøse ESS Group, som står bag en perlerække af unikke hoteller i Skandinavien. Det betyder attraktive medarbejderfordele og personalerabatter på vores søsterhoteller.
Din arbejdsplads ligger lige ud til Øresund med en udsigt, der gør selv de travleste dage lidt smukkere.
Klar til næste skridt?
Drop det klassiske ansøgningsbrev – vi vil bare gerne høre, hvem du er! Send os dit CV sammen med dine svar på disse to spørgsmål:
Hvad gør dig i stand til at lykkes i denne rolle?
Hvad er din motivation for at søge jobbet?
Er du mere til video? Så optag gerne en kort præsentation, hvor du fortæller om dig selv og din motivation – vi elsker at se ansigter og personlighed!
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition: Emil Stevns - emst@marienlyst.dk - +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Køkken
- Rolle
- Opvasker
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel