Tjener til 1861
Velkommen til 1861 på Marienlyst Strandhotel, hvor rolige omgivelser og personlig service inviterer til afslapning og mindeværdige oplevelser gennem smag, æstetik og nærvær. I Restaurant 1861 står sæsonens lokale råvarer i centrum, og vi lader os inspirere af vores unikke beliggenhed ved stranden, havet og skoven. Her spiller fisk og skaldyr en vigtig rolle i vores nordiske madoplevelse ved Øresund.
Vores team består af dedikerede fagfolk, der brænder for at give gæsterne den bedste service i smukke omgivelser. Vil du være med?
Dine arbejdsopgaver:
- À la carte-servering i vores fine-dining restaurant
- Vejledning og præsentation af menu og drikkevarer
- Sikre unikke gæsteoplevelser med nærvær og personlig service
- Samarbejde på tværs af hotellets afdelinger for en helhedsoplevelse
Din profil
Vi søger en faglært tjener, der er udadvendt og imødekommende. Du trives i et dynamisk miljø og formår at bevare overblikket, selv når tempoet er højt. Vi ser gerne at du har erfaring med à la carte-servering og en grundlæggende viden om vin. Du er ansvarsbevidst, detaljeorienteret og passioneret omkring værtskab, og du stræber efter at levere service i verdensklasse.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling med fri hver anden weekend. Vi opmuntrer til nysgerrighed og har stort fokus på trivsel og udvikling. Vi er en del af ESS Group, der kontinuerligt ekspanderer, og vi har mange smukke søsterhoteller rundt i Skandinavien med gode personalefordele. Og så ligger vi helt fantastisk på kanten til Øresund i smukke omgivelser.
Næste skridt
Er du vores nye tjener? Så glæder vi os til at høre fra dig! Vi har skrottet den traditionelle ansøgning, så send blot dit CV og svar på de 2 spørgsmål senest d. 21. marts 2025. Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte Restaurantchef i 1861, Mikkel Mundt på: mim@marienlyst.dk.
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel

Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Tjener til 1861
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.