Supervisor til morgenmaden og konferencen
Er du vores nye Supervisor til morgenmaden og konferencen?
Brænder du for at skabe uforglemmelige oplevelser, og yde service i verdensklasse? Marienlyst Hotel søger en energisk og struktureret Supervisor til både vores morgenmadsafdeling og konferencen. En unik mulighed for dig, der ønsker en dynamisk rolle med ansvar for at give vores gæster en fantastisk start på dagen, og en sammenhængende oplevelse hele vejen igennem.
💼 Dine ansvarsområder
- Daglig planlægning og struktur, herunder forberedelse af morgenmadsservering og konferenceforplejning, så der er styr på korrekt opstilling og forplejning.
- Gæsteservice i verdensklasse ved at være synlig og nærværende for gæsterne, og yde personlig og professionel service, så alle får en fantastisk oplevelse.
- Ledelse af teamet, hvor du går forrest og skaber overblik i både morgenmads- og konferenceafdelingen, og sikrer, at alle i teamet er engagerede og har klare instrukser.
- Koordination med andre afdelinger som køkken, reception og øvrige teams, så gæsternes oplevelse er sammenhængende og problemfri.
- Håndtering af udfordringer og problemløsning, hvor du træffer hurtige beslutninger og tilpasser løsninger efter dagens program og gæsternes behov.
- Forplejning og opsætning, hvor du sikrer, at både små og store konferencer – fra 10 til 300 gæster – får den rette forplejning og opsætning.
💁♀️ Din profil
Vi søger dig, der brænder for at skabe gode oplevelser, og udleve vores værdier: Professionel, Passioneret, Personlig og Legesyg. Du har et skarpt øje for gæsternes behov, og evnen til at reagere hurtigt på dem. Med erfaring fra service og værtskab er du vant til at tage ansvar og skabe overblik i en travl hverdag. Som nærværende supervisor har du sans for detaljerne, og evnen til at opretholde høj standard, selv i et dynamisk og tempofyldt miljø.
🏩 Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling på et fremsynet og dynamisk hotel. Vi opmuntrer til nysgerrighed og har stort fokus på trivsel og udvikling. Marienlyst Strandhotel er en del af ESS Group, der kontinuerligt ekspanderer, og vi har mange smukke søsterhoteller rundt i Skandinavien med gode personalepriser. Og så ligger vi helt fantastisk på kanten til Øresund i smukke omgivelser.
Arbejdstiden er fordelt i forskellige tidsrum mellem 6.00–20.00, alle ugens dage afhængig af arrangementer i huset. Fast vagtplan forlægger hver 4. uge, med weekendarbejde hver 2. weekend.
👉 Næste skridt
Hvis du er klar til at påtage dig ansvaret for to afdelinger, og sikre enestående service på Marienlyst Hotel, ser vi frem til at høre fra dig. Stillingen ønskes besat midt januar 2025, og vi inviterer løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag, og senest den 8. december.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Restaurant Manager, Isabell Magnus Mose, på mmo@marienlyst.dk.
- Afdeling
- Food & Beverage
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Supervisor til morgenmaden og konferencen
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.