Bookingagent til Booking Leisure
Har du passion for gæstfrihed, og elsker at sikre, at hver reservation bliver til en uforglemmelig oplevelse? Så er det dig, vi leder efter!
Vi udvider - Er du vores næste bookingagent? 📞
Som en del af vores bookingafdeling bliver du den første stemme, vores gæster møder, når de ringer for at booke deres ophold, og samtidig en nøglespiller i at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster.
Vi søger ikke bare en medarbejder til at tage imod reservationer, men en passioneret agent, der elsker at bygge relationer og skræddersy ophold, der passer perfekt til den enkelte gæsts ønsker og behov. Så hvis du brænder for at give gæster en oplevelse ud over det sædvanlige, hvor dit smil kan høres gennem telefonen, så er du den vi søger.
💼 Dine opgaver vil bl.a. inkludere:
• Skabe magiske øjeblikke telefonisk - fra første kontakt med gæsten
• Administrere og optimere hotellets flow blandt afdelingerne
• Holde øje med detaljer – fra specielle ønsker til særlige anledninger
• Samarbejde tæt med receptionen for at sikre et højt serviceniveau
• Øge vores salg på alt hvad der kan bookes i huset
• Besvarelse af telefon og e-mails
✨ Vi søger dig som: Måske er du uddannet serviceøkonom? men vigtigst er at du er naturligt imødekommende og har god sans for detaljer. Du behersker både dansk og engelsk flydende, både i tale og skrift, og hvis du kan flere sprog, er det kun et ekstra plus! Vi ser gerne at du har erfaring fra booking, hotelbranchen eller lignende, men det vigtigste for os er din personlighed og tilgang til arbejdet. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du kan jonglere flere opgaver på én gang uden at miste overblikket, og du er ikke bange for at tage ansvar og træffe beslutninger selvstændigt. Du har flair for IT og er ikke tilbageholdende med at bruge det i dit arbejde. Du elsker at have travlt og har en ægte passion for at tale i telefon. Hvis dette lyder som dig, ser vi frem til at høre fra dig!
🏩 Vi tilbyder: Vi tilbyder en spændende fuldtidsstilling på et fremsynet og dynamisk hotel. Vi opmuntrer til nysgerrighed og har stort fokus på trivsel og udvikling. Marienlyst Strandhotel er en del af ESS Group, der kontinuerligt ekspanderer, og vi har mange smukke søsterhoteller rundt i Skandinavien med gode personalepriser. Og så ligger vi helt fantastisk på kanten til Øresund i smukke omgivelser.
👉 Næste skridt: Næste skridt: Hvis du er klar til en telefonisk og serviceorienteret udfordring som bookingagent, glæder vi os til at høre fra dig. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi inviterer løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag, og senest den 30. november. Du kan ansøge via linket med din ansøgning og CV.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte vores Booking & Distribution Manager Susanne Lili Jensen på slj@marienlyst.dk
- Afdeling
- Booking
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Bookingagent til Booking Leisure
Har du passion for gæstfrihed, og elsker at sikre, at hver reservation bliver til en uforglemmelig oplevelse? Så er det dig, vi leder efter!
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.