Talent Developer til People & Culture
Træd ind i en rolle, hvor din passion for mennesker og læring er i centrum, og hvor din indsats gør en forskel – hver dag.
Om jobbet – din rolle i udviklingen af fremtidens medarbejdere
Er du klar til at tage ansvar for medarbejdernes udvikling og skabe en læringskultur, der løfter performance? Som Talent Developer bliver du en central aktør i at sikre, at vi er en attraktiv arbejdsplads, der sætter nye standarder i hotelbranchen.
Vi efterlever værdierne Personlig, Professionel, Passioneret og Legesyg, og disse skal afspejles i vores læringsaktiviteter. Med base både i vores daglige drift og på gulvet vil du arbejde tæt sammen med ledere og teams for at sikre, at alle medarbejdere får de nødvendige værktøjer til succes.
Dine primære opgaver vil omfatte:
- Træning og oplæring: Faciliter træningsforløb inden for drift, ledelse, kommunikation, feedback og salgsteknikker.
- Udvikling af mini-hoteluddannelse: Drive og videreudvikle en intern mini-hoteluddannelse i samarbejde med eksterne uddannelsesinstitutioner.
- Supervision og coaching: Være synlig på gulvet og coache medarbejdere i realtid for at sikre løbende læring og forbedring.
- Behovsanalyse: Evaluere præstationer i afdelingerne og foreslå tiltag, der optimerer drift og medarbejderengagement.
- Projektledelse: Sikre, at lærings- og uddannelsesinitiativer er forankret i hotellets strategi og værdier, og gennemføres effektivt i samarbejde med ledelsen.
Hvordan tænker vi læring i en travl hverdag?
I en travl hotelhverdag kan det være en udfordring at sende medarbejdere på flere dages kurser eller at oplære nye medarbejdere grundigt, før de kastes ud i driften. Som Talent Developer vil du sikre en mere tilpasset tilgang til læring, og at træning sker i små bidder, som medarbejderne hurtigt kan anvende i praksis. Træningssessioner integreres i den daglige drift, så læring bliver en kontinuerlig proces, der ikke forstyrrer arbejdsflowet, men tværtimod styrker det. Du vil skabe strukturer, hvor selv korte træningsmomenter og on-the-job coaching gør en forskel og straks kan omsættes til bedre præstationer og gæsteoplevelser.
Din måde at gå til mennesker på gør en forskel i rollen
Vi leder efter en person, der brænder for at udvikle mennesker i servicebranchen. Du har forståelse for hotel- og driftsledelse og er en hands-on projektleder, der gør læring til en naturlig del af arbejdet, så det styrker både performence og gæsteoplevelser. Du opbygger stærke relationer på tværs af organisationen, og trives med at være tæt på driften og medarbejderne.
Du kan have forskellige baggrunde – måske har du startet i en driftsrolle inden for hospitality og siden arbejdet med læring og udvikling af medarbejdere. Eller du kommer fra en People & Culture-stilling, hvor det er vigtigt, at du har indsigt i hospitality-branchen og forstår de særlige krav og dynamikker, der præger vores verden.
Vi søger dig, der kommer med erfaring inden for træning, coaching og medarbejderudvikling, herunder udvikling og implementering af kompetenceplaner samt uddannelsesinitiativer. Du skal have stærke kommunikations- og feedbackfærdigheder og være i stand til at undervise andre i disse. Erfaring med salgstræning er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste er, at du er villig til at lære. Du tænker kommercielt og kan integrere dette i træningsaktiviteterne. Derudover har du en løsningsorienteret tilgang og et "can-do" mindset, der sikrer, at du kan drive initiativer fremad med succes.
Vi tilbyder
Som vores nye Talent Developer får du en unik mulighed for at udvikle og forme fremtidens talenter i en branche, der altid er i bevægelse, og hvor initiativ og ansvar bliver værdsat. Du bliver en del af et ambitiøs People & Culture team, der alle elsker det vi laver. Det er en nyoprettet stilling, hvor du vil får stor indflydelse på at forme opgaverne og rollen.
Vores ambition er at levere en service, der ikke kun opfylder, men også overstiger gæsternes forventninger, med det klare mål at skabe stamgæster.
Som en del af ESS Group får du desuden adgang til attraktive personalepriser på vores søsterhoteller i hele Skandinavien. Du bliver samtidig en del af en dynamisk og innovativ virksomhed, smukt placeret ved Øresund.
Næste skridt 👉 Lyder denne stilling som dit rette match? Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Søg via linket senest den 27. oktober med en kort motiveret ansøgning og CV.
Arbejdssted er Marienlyst Strandhotel. Når vi åbner vores nye hotel Rox Resort i Køge, vil der også forekomme aktiviteter der, i begrænset omfang.
Har du spørgsmål til rollen så ring eller mail Country Manager People & Culture Rikke Bruun på 23 23 66 42 eller rb@marienlyst.dk.
Rekruttering af denne stilling foregår i samarbejde med konsulenthuset Ballisager
- Afdeling
- People & Culture
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Talent Developer til People & Culture
Træd ind i en rolle, hvor din passion for mennesker og læring er i centrum, og hvor din indsats gør en forskel – hver dag.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.