Pool Club Terapeut
På Marienlyst Strandhotelbyder byder vi på stolte gamle badetraditioner, og vores Pool Club er designet med stor omhu for at give vores gæster en enestående spaoplevelse. Vi mener, at stranden og havet skal nydes fuldt ud, og derfor har vi inviteret naturen indenfor. Vores spa byder på et bredt udvalg af både udendørs og indendørs faciliteter. Vi elsker vand, salt, lys og luft og har skabt et miljø, hvor disse elementer kan nydes i fulde drag.
Lige nu søger vi efter en Spa-terapeut, der ønsker at arbejde i et passioneret og professionelt team i et fantastisk miljø! Er det dig?
Marienlyst har en prisvindende Pool Club, der tilbyder lækre, afslappende behandlinger. Vi udvikler vores egne behandlinger, og vi arbejder ud fra en holistisk tilgang – alt sammen noget, du naturligvis vil blive lært op i.
En arbejdsdag som Spa-terapeut består typisk af 5-7 behandlinger pr. vagt, og vi bruger redskaber, der skåner behandlerens krop. Derudover så sikre vi, at der altid er afsat tid til forberedelse inden en behandling.
Hvem er du?
Du har erfaring inden for wellness-området. Måske er du uddannet massør, men vigtigst er, at du er passioneret omkring dit arbejde. Du har en ægte passion for service, og for at give gæsten den bedste oplevelse. Du er social anlagt, og du kan lide at møde mennesker og trives i et miljø, hvor der er meget at se til.
Du ønsker at udvikle dig og lære nye ting. Du arbejder gerne sammen med andre om at skabe et uforglemmeligt ophold for vores gæster, hvor ønsket om at yde god service falder dig helt naturligt.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et stort Spa-team, der alle arbejder for at skabe de bedste gæsteoplevelser, om det er i vores Pool Club-café, vores Pool Club-shop eller som terapeut. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø, med gode personalevilkår og søde kollegaer. Yderligere vil du få en omfattende oplæring, for at sikre, at du er godt rustet til succes i din nye rolle.
Stillingen er deltid med fleksible arbejdstider og timer, og en månedlig weekendvagt må forventes. Du vil blive en del af et fremsynet og dynamisk hotel, hvor vi sætter pris på kreativitet og nysgerrighed, og fokuserer på trivsel og udvikling. Marienlyst Strandhotel er en del af ESS Group, der kontinuerligt ekspanderer, og vi har mange smukke søsterhoteller rundt om i Skandinavien med gode personalepriser. Og så ligger vores hotel i fantastiske omgivelser ved kanten af Øresund.
Næste skridt:
Så kribler det i fingrene for at blive en del af Team Marienlyst? Så glæder vi os til at høre fra dig. Søg via linket, og gerne med en personlig video, hvis du har mod på det. Vi ser frem til at høre fra dig. Ansøgningsfristen er 15. december 2024
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Gitte Holmen Spa-teamleder på gh@marienlyst.dk, men vi modtager kun ansøgninger via linket
Vi håber at få vores nye kollega med på Team Marienlyst snarest muligt, og vi inviterer løbende til samtaler.
- Afdeling
- Pool Club
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Pool Club Terapeut
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.