PR & Marketing Coordinator
Rox Resort er et hotel med store ambitioner og et endnu større hjerte. Vi bygger ikke bare et sted, man tjekker ind. Vi bygger en oplevelse, man tager med sig videre.
I denne oplevelse spiller vores fortælling en afgørende rolle. Både den, vi deler med pressen. Den, vi udtrykker i billeder og kampagner. Og den, der mærkes på stedet, i alt fra skiltning til skærme og menukort.
Derfor leder vi nu efter dig, der kan være med til at holde styr på, skabe og koordinere det hele som PR & Marketing Coordinator og dermed være en central del af vores kommercielle team.
Om rollen
Din hverdag bliver alsidig og kreativ med både presse, kampagner, indhold og kommunikation på dagsordenen. Du holder overblikket over store og små opgaver og sørger for, at tingene bliver eksekveret på rette tid og med den rette tone.
Du er med, når vi planlægger nye kampagner. Du samler trådene, når vi har pressebesøg. Du følger op på tryk og deadlines, når vi lancerer nye tiltag eller opdaterer vores visuelle udtryk on site. Du arbejder tæt med kollegaer, leverandører, PR-team i DK og vores centrale brandingteam i ESS Group.
Her får du en rolle, hvor du både får plads til struktur og skarp koordinering, men også kreativitet og blik for detaljen.
Dine vigtigste opgaver
Planlægge og koordinere lokale kampagner, nyheder og visuelle materialer
Være tovholder på lokale PR-aktiviteter i samarbejde med ESS Groups PR-team
Opdatere website, bookingplatforme og digitale flader med tekst og billeder
Holde styr på kalendere, produktioner og deadlines og følge op, når det gælder
Sikre ensartet visuel identitet og brandtone i alt fra gæstematerialer til pressemeddelelser
Understøtte Salg og Meeting & Event med præsentationer, visuals og marketingmateriale
Bidrage til events og pressebesøg med materiale og koordinering
Vi leder efter dig, som...
Du elsker at få tingene til at spille og det er tydeligt i din måde at arbejde på. Du har styr på detaljerne og kan eksekvere med overblik, også når der er mange bolde i luften. Du har et stærkt blik for æstetik og tone, og du ved, hvordan man sikrer, at en gæsteoplevelse føles sammenhængende fra første klik til sidste indtryk.
Du har sikkert erfaring fra en lignende rolle i hotel-, restaurations- eller livsstilsbranchen, eller måske fra bureauverdenen. Du er vant til at arbejde med kampagner, content og koordinering og du føler dig hjemme i både CMS-systemer, PowerPoint og den digitale værktøjskasse.
Du er tillidsvækkende, samarbejdsorienteret og har let ved at skabe relationer og du har lyst til at være med i et stærkt fællesskab, hvor vi bygger noget fra bunden.
Hos Rox Resort får du...
Et job, hvor du er med helt fra starten. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi tror på frihed under ansvar, stærke teams og en kultur med både høj faglighed og varme relationer. Og du får lov at arbejde sammen med mennesker, der brænder for at levere oplevelser i særklasse, hver eneste dag.
Næste skridt: Send din ansøgning allerede i dag via linket. Vi har aflivet den traditionelle ansøgning – du skal blot sende dit CV og svar på to spørgsmål:
Hvad gør dig særligt i stand til at lykkes med opgaverne i denne rolle?
Hvad er din motivation for at søge?
Hvis du synes, du shiner bedre på en video, hvor du kort præsenterer dig selv og fortæller om din motivation for at søge jobbet, er du velkommen til også at gøre det.
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition: Emil Stevns - emst@marienlyst.dk - +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Kommerciel
- Lokationer
- Rox Resort