Receptionist Afløser
Afløser til receptionen på Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel emmer af historie, charme og unikke oplevelser – og receptionen er hjertet af det hele. Det er her, vi byder vores gæster velkommen, hjælper dem døgnet rundt og sikrer, at deres ophold bliver en oplevelse ud over det sædvanlige. Derfor søger vi nu en afløser til receptionen, som kan hjælpe med at holde den gode stemning kørende, når behovet opstår.
Vi lever efter vores værdier: Professionel, Passioneret, Legesyg og Personlig. Som afløser er du hotellets ansigt udadtil og den, der med et smil og et glimt i øjet sikrer, at både gæster og huset er i trygge hænder.
Dine arbejdsopgaver:
Servicering af hotellets gæster
Telefonbetjening og håndtering af mails
Praktiske opgaver og runderinger på hotellet
Check ind og ud af gæster
Håndtering af gæstehenvendelser i rette Marienlyst-ånd
Vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring og en god introduktion til huset samt vores arbejdsgange.
Afløser med overskud og smil på læben?
Vi forestiller os, at du er en udadvendt og nærværende afløser, der brænder for den gode gæsteoplevelse og formår at bevare roen, når det gælder. Du er ansvarsbevidst, handlekraftig og løsningsorienteret – og sætter en ære i at få både gæster og kolleger til at føle sig godt tilpas.
Din erfaring kan komme fra mange steder. For os er det vigtigste din personlighed, din positive energi og din lyst til at tage ansvar, når der er brug for dig.
Praktiske detaljer:
Stillingen er ikke fuldtid, og antallet af vagter vil variere efter behov og sæson. Vagterne kan ligge på forskellige tidspunkter, herunder weekender. Aflønning sker på timebasis.
Vi tilbyder kantineordning, fede personalegoder og mulighed for at blive en del af et passioneret og stærkt team på en af Danmarks mest ikoniske destinationer.
Ansøgning:
Vi har droppet den traditionelle ansøgning og beder dig blot sende dit CV samt svare på, hvad din motivation er, og hvad der gør dig i stand til at løse opgaven. Du er også velkommen til at sende en video. Du søger via linket.
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition:
Emil Stevns – emst@marienlyst.dk – +45 26 77 09 98
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på ledige stillinger, nyheder og indblik fra hverdagen på vores hoteller og restauranter. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her:
https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Reception
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel
Kollegaer
Marienlyst Strandhotel
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.