Ambitiøs Key Account Manager
Kan du forvandle nysgerrige virksomheder til loyale ambassadører? Så er det dig, vi leder efter hos Rox Resort.
Rox Resort åbner 1. November 2025 og bliver et oplevelsessted i særklasse, hvor moderne mødeoplevelser møder eksklusive atmosfære, gastronomi og gennemført æstetik.
Vi leder nu efter en ambitiøs Key Account Manager, der kan formå at opbygge sin egen portefølje via stærke salgsevner og en ekspertviden i den danske mødebranche. Hos Rox vil du være med til at sætte barren for, hvad B2B-salg i hospitality kan være. Her får du ikke bare et skrivebord, men en nøglerolle i at forme salget på Danmarks næste ikoniske destination og et stærkt bagland i ESS Group.
Rox Resort i Køge er en del af ESS Group og vi har skabt noget helt unikt, som vi gerne vil have du bliver en del af. Derfor søger vi dig, der brænder for at skabe en eksklusiv oplevelse og konvertere nysgerrige virksomheder til loyale ambassadører.
Hvad skal du lave?
Du bliver en del af vores danske B2B-salgsteam og får en enestående mulighed for at forme Rox Resort Køge som et flagskib for konferencer, møder og events.
Din primære opgave er at skabe vækst gennem nye kunder. Det handler ikke bare om at lukke aftaler, det handler om at åbne relationer.
Du skal:
- Opsøge og udvikle nye forretningsmuligheder
- Booke og gennemføre møder, behovsafdække og skræddersy løsninger
- Opbygge stærke kundeporteføljer og konvertere leads til loyale gæster
- Arbejde struktureret med CRM og salgs-pipeline
- Udvikle kampagner og salgsaktiviteter i tæt samarbejde med teamet
- Udnytte LinkedIn og netværk aktivt i dit opsøgende salg
- Tænke tværgående og bringe vores øvrige ESS hoteller i spil
Hvem er du?
Du er en klassisk hunter, for os betyder det at du er energisk, opsøgende og med konstant blik for nye muligheder. Du trives med at få ansvar og tage ejerskab for hele salgsrejsen fra første kontakt til langvarigt samarbejde.
- Har minimum 3-4 års erfaring med B2B-salg, gerne fra hotel-, event- eller oplevelsesbranchen
- Trives med at opbygge en stærk kundeportefølje via opsøgende salg
- Er resultatorienteret og vant til at arbejde mod ambitiøse mål
- Tænker kommercielt og kreativt og følger altid dine leads til dørs
- Har gennemslagskraft, god energi og en naturlig evne til at skabe tillid
- Har stærke kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt
- Og vigtigst: Du elsker at skabe noget nyt og få ting til at ske
Hvorfor vælge Rox Resort?
Du træder ind i et nyt projekt i ESS Group med stærke brands i ryggen og friheden til at sætte dit aftryk.
Vi tilbyder:
- En central og meget vigtig rolle hos Rox Resort Køge
- Konkurrencedygtig løn og bonus
- Attraktive personalepriser på ESS Groups hoteller i hele Norden
- Socialt og fagligt stærkt fællesskab med højt til loftet
Interesseret? 
Så glæder vi os til at høre fra dig. Vi har droppet den traditionelle ansøgning, og beder dig blot sende dit CV og svare på hvad din motivation er, og hvad der gør dig i stand til at løse opgaven. Beskriv gerne dine resultater med salg.
Vi screener og interviewer kandidater løbende og ønsker at ansætte en kandidat med opstart hos så hurtigt som muligt. 
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Commercial Manager, Jens Hedin på jens@roxresort.dk 
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Salg
- Rolle
- Key Account Manager
- Lokationer
- Rox Resort
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
 
Rox Resort
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.
 
 
 
