Receptions Manager
Brænder du for at lede et team, skabe uforglemmelige gæsteoplevelser og sætte retning for hotellets frontlinje? Hos Marienlyst Strandhotel søger vi en erfaren og beslutningsdygtig Receptions Manager, der kan drive receptionen med overblik, struktur og et serviceniveau i absolut verdensklasse.
Receptionen er hotellets hjerte – det er her, vores gæster mødes med smil, hjælpsomhed og professionalisme. Vi efterlever værdierne Personlig, Professionel, Passioneret og Legesyg – og som Receptions Manager er du garanten for, at disse værdier afspejles i alle gæstekontakter.
Ansvarsområder:
- Ledelse og udvikling af receptionsteamet, herunder vagtplanlægning, prognose og sikring af den daglige drift.
- Sikre kontinuerlig træning og udvikling af medarbejdere i service og receptionens arbejdsgange.
- Tage ejerskab af afdelingen og være den ledende figur, der går forrest som rollemodel.
- Håndtere gæstehenvendelser, check ind/ud, bookinger og daglig administration.
- Arbejde tæt sammen med andre afdelinger for at sikre gæsternes oplevelse på tværs af hele hotellet.
- Udvikle på gæsteoplevelsen i tråd med vores mission om at skabe moments of happiness
Din profil:
Vi søger en Receptions Manager med ledelseserfaring fra en lignende stilling i branchen, hvor du har haft det fulde ansvar for at lede et team og sikre den daglige drift. Du er en beslutningsdygtig leder, der kan bevare roen og træffe de rette valg også i pressede situationer. Som en synlig, nærværende og engageret leder befinder du dig naturligt på gulvet, hvor du aktivt støtter både dit team og vores gæster.
Dine kommunikationsevner er stærke, og du har en naturlig evne til at skabe et godt samarbejde, både internt i dit team og på tværs af hotellets øvrige afdelinger. Desuden formår du at motivere og udvikle dine medarbejdere, så de altid leverer deres bedste.
Du drives af at nå dine mål inden for høj gæstetilfredshed, medarbejdertrivsel samt økonomiske mål, og du har evnen til at balancere disse prioriteter, så du skaber værdi for både gæster og organisationen. For at lykkedes godt i rollen kommer du med erfaring i hotelsystemer og gæstehåndtering, men det vigtigste er din passion for service og ledelse.
Klar til næste skridt?
Drop det klassiske ansøgningsbrev – vi vil bare gerne høre, hvem du er! Send os dit CV sammen med dine svar på disse to spørgsmål:
- Hvad gør dig i stand til at lykkes i denne rolle?
- Hvad er din motivation for at søge jobbet?
Er du mere til video? Så optag gerne en kort præsentation, hvor du fortæller om dig selv og din motivation – vi elsker at se ansigter og personlighed!
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition: Emil Stevns - emst@marienlyst.dk - +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Reception
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel

Kollegaer
Marienlyst Strandhotel
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.