Pool Club Manager
Stå i spidsen for Marienlyst Strandhotels Pool Club – et luksuriøst univers med saunagus, behandlinger og cocktails ved Øresund.
Pool Club Manager med skarpt blik for forretning og gæsteoplevelser i verdensklasse
Vil du stå i spidsen for en af hotellets største attraktioner og drive den som en velfungerende forretning med gæsteoplevelsen i centrum?
Vi søger en driftssikker og forretningsorienteret leder til Pool Clubben på Marienlyst Strandhotel – et luksuriøst univers med saunagus, behandlinger og cocktails ved kanten af Øresund. Vi har netop udvidet med endnu et poolområde, som du bliver ansvarlig for at integrere og drifte.
Du trives med at skabe resultater og har styr på, om målene nås, ressourcerne udnyttes klogt, og driften matcher efterspørgslen. Du har ansvaret for at justere bemandingen dagligt og sikre, at alt spiller – med støtte fra vores vagtplanlægger.
Du er til stede i driften og leder tæt på både team og gæster. Du skaber ro og energi i hverdagen, går forrest og har blik for både helheden og detaljen. Stillingen kræver tilstedeværelse, når der er mest aktivitet – også aften og weekend – for det er her, du gør den største forskel.
Dine ansvarsområder
Du har det overordnede ansvar for hele Pool Clubben – herunder reception, bar, Gus & Guide, terapeuter og vores lille shop:
- Daglig ledelse og udvikling af teamet
- Bemandingsjustering og driftsoptimering ud fra prognoser og aktivitetsniveau
- Vedligeholdelse og sikring af høje standarder
- Salg, gæstekontakt og administration
- Udvikling af gæsteoplevelsen i tråd med hotellets strategi
Vi søger en erfaren driftsleder fra oplevelses- eller hospitalitybranchen, der er vant til at tage ansvar og skabe fremdrift. Du er stærk i prioritering og kommunikation, har høj arbejdskapacitet og trives i et miljø med tempo og mange kontaktpunkter.
Vi tilbyder en selvstændig lederrolle med stor indflydelse i et hotel i konstant udvikling. Du får muligheden for at forme din afdeling og skabe resultater sammen med et dedikeret team. Stillingen er fuld tid med opstart snarest.
Du bliver en del af Marienlyst Strandhotel og ESS Group - og får adgang til attraktive medarbejderfordele og et inspirerende netværk af kollegaer i hele Skandinavien.
Klar til næste skridt?
Drop det klassiske ansøgningsbrev – vi vil bare gerne høre, hvem du er! Send os dit CV sammen med dine svar på disse to spørgsmål:
- Hvad gør dig i stand til at lykkes i denne rolle?
- Hvad er din motivation for at søge jobbet?
Er du mere til video? Så optag gerne en kort præsentation, hvor du fortæller om dig selv og din motivation – vi elsker at se ansigter og personlighed!
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition: Emil Stevns - emst@marienlyst.dk - +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Pool Club
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel

Marienlyst Strandhotel
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.