Pool Club Manager
Kan du skabe stemning, holde overblikket og er du samtidig nysgerrig på, hvordan man får både mennesker og driftsresultater til at blomstre? Så er du måske vores Pool Club Manager.
Elsker du god smag og service? Er du den, der skaber stemning, holder overblikket og samtidig er nysgerrig på, hvordan man får både mennesker og driftsresultater til at blomstre? Så er det måske dig, vi leder efter som vores næste Pool Club Manager på Rox Resort.
Rox Resort åbner snart dørene midt på Køge Marina og vi leder efter en Pool Club Manager med høj standard, stort hjerte og masser af gåpåmod. En, der kan kombinere struktur og nærvær, detaljesans og arbejdsglæde.
Rox Resort, en del af ESS Group
Vi er stolte af at være en del af ESS Group, som er kendt for unikke destinationshoteller i Norden. Her skaber vi hoteller og resortoplevelser, der emmer af professionalisme, legesyge, personlighed og passion. Og det er netop de værdier, vi også bygger Rox på.
Resortet ligger 30 minutter fra København med front mod havet og udsigt til horisonten. Vi åbner med 154 værelser, 168 balkoner, 2 restauranter og en spa og poolklub med 3 pools: 2 ude og 1 inde. Grand opening er i november 2025.
--
Velkommen til Pool Club, vores mest levende scene!
Hos os er Pool Clubben meget mere end en bar og et par liggestole. Det er en destination midt i destinationen med dumplingbar, DJ’s, lækre cocktails, krystalklart poolvand og gæster, der kommer for at nyde livet med et glimt i øjet.
Som Pool Club Manager får du ansvaret for hele oplevelsen. Du står i spidsen for både drift, team og koncept og det er dig, der sætter energien, detaljen og retningen. Du arbejder tæt sammen med F&B Manager og er generelt frisk på at arbejde tæt og udvikle dig i et stort F&B hus med mange dygtige mennesker.
Du skaber magien fra første dumpling til sidste DJ-set og sikrer, at alle omkring dig kan mærke, at de er en del af noget særligt.
Dine ansvarsområder:
Du får en varieret rolle, hvor både dag-, aften- og weekendvagter indgår. Det er en hands-on rolle, hvor du både leder operationen og bidrager direkte i driften. Dine vigtigste fokusområder:
- Skabe og fastholde en high-end, personlig og energifyldt gæsteoplevelse
- Være daglig leder for bartendere, runners, supervisorer og Dumpling Bar-teamet
- Sikre kvalitet og effektiv drift, både i bar, servering og køkkenstation
- Planlægge og justere bemanding efter forecast, events og ja, vejret
- Følge op på gæstefeedback (NPS) og implementere løbende forbedringer
- Tage ansvar for budgetter, indkøb, lager og daglig performance
- Samarbejde tæt med kolleger i køkken, event, bar og reception
- Skabe flow, identitet og rytme – du ejer stemningen i Pool Clubben.
Din lederstil:
Vi leder efter dig, der leder med nærvær og tilstedeværelse.
- Du går forrest og er et forbillede for teamet
- Du motiverer og udvikler dine kolleger med ægte interesse og tydelig kommunikation
- Du skaber en tryg, energifyldt og ambitiøs kultur
- Du lever ESS Group’s værdier: Professionel, Legende, Personlig, Passioneret
- Du tager ansvar, træffer beslutninger og lærer af dine resultater
Du lykkes i rollen, hvis du…
- Har erfaring med driftsledelse i hospitality – gerne med både bar, restaurant og events
- Elsker at skabe rammerne for gode gæsteoplevelser og stærke teams
- Har flair for planlægning, struktur og økonomisk forståelse
- Er nysgerrig, løsningsorienteret og elsker at udvikle både mennesker og koncepter
- Kan lide, når der sker noget og bevarer overblikket, når tempoet stiger
- Er vild med stemning, smag, sol og stærke serviceøjeblikke
Det praktiske:
Opstart: August/September 2025
Omfang: Fuldtid
Tilstedeværelse: Du skal være fysisk til stede og aktiv i driften
Arbejdstider: Fleksibilitet ift. weekender, aftener og helligdage forventes
Klar til at være med? Så glæder vi os til at høre fra dig!
Du søger via linket. Vi har gjort op med den traditionelle ansøgning. Send i stedet dit motiverede CV samt svar på to spørgsmål:
- Hvad gør dig særligt i stand til at lykkes med opgaverne i denne rolle?
- Hvad er din motivation for at søge?
Ansøgningsfrist: 26. maj. Vi behandler ansøgninger løbende, ligesom vi telefonscreener relevante kandidater løbende.
Har du spørgsmål til stillingen? Kontakt People & Culture Manager, Kia Ellegaard Saouma på kes@roxresort.dk
- Afdeling
- Food & Beverage
- Lokationer
- Rox Resort

Kollegaer
Rox Resort
Pool Club Manager
Kan du skabe stemning, holde overblikket og er du samtidig nysgerrig på, hvordan man får både mennesker og driftsresultater til at blomstre? Så er du måske vores Pool Club Manager.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.