Talent Acquisition Specialist
Du kan nærmest fornemme det. Lyden af Øresunds bølger og den gode energi, der blæser ind over os. Det er dit baggrundstæppe, når du møder ind på dit (nye) arbejde, hvor fællesskab, humor og hjertevarme er det bærende fundament. Ikke bare af ord, men i vaskeægte handlinger i det daglige.
Vi er Marienlyst Strandhotel, en del af ESS Group, og vi vil sætte nye standarder for, hvordan man tiltrækker - og udvikler de rette mennesker i hotelbranchen.
Nu mangler vi bare dig, der kan få vores kandidatoplevelse og employer branding til at stråle – og sikre, at vi tiltrækker talenterne, før de *gisp, trækker-vejret-dybt* kunne finde på at finde andre veje.
Hvad skal du lave?
Du indgår i vores lille, dynamiske People & Culture-afdeling med engagerede kollegaer, hvor din rolle bliver at drive og udvikle vores rekruttering og employer branding.
Du skal:
- Rådgive og støtte ledere i hele rekrutteringsforløbet, så vi ansætter de rigtige kandidater effektivt og professionelt med kandidatoplevelsen som midtpunkt.
- Sikre en stærk pipeline af kommende medarbejdere (fra passionerede kokkeelever til erfarne specialister) gennem kreative tiltrækningskampagner og samarbejder med skoler og praktikforløb
- Udvikle nye ideer til vores employer branding, så vi fortsat skiller os positivt ud i et konkurrencepræget marked.
- Drive vores employee advocacy program i samarbejde med resten af teamet.
- Sikre en stærk pre- og onboarding så medarbejderrejsen starter godt ud.
Talent Acquisition handler ikke kun om at ansætte, men også om at udvikle - og fastholde kollegaer, der passer ind i vores kultur og kan løfte os til nye højder. Vi ”fastholder” selvfølgelig ingen (det lyder så tvingende), der ikke synes de passer ind, men vi gør alt hvad vi kan for at man får lyst til at blive – ved at være en fed arbejdsplads.
Hvem er du?
Vi leder efter en profil, der forstår, hvordan talent og kultur spiller sammen i en kommerciel virksomhed. Du trives i et miljø, hvor tingene går stærkt, hvor der ikke er langt fra idé til handling, og hvor kreativitet og humor er en del af hverdagen.
Du har skabt gode resultater med rekruttering og employer branding før, og du elsker at udfordre de klassiske metoder, så vi kan være på forkant. Du har erfaring med bias-bevidste processer og ved, hvordan man ansætter for personlighed - og kompetence.
Og så tager du naturligvis dit arbejde seriøst, uden at tage dig selv alt for højtideligt.
Hvorfor vælge Marienlyst?
Hos Marienlyst Strandhotel lever kulturen ikke i væggene, men i menneskene. Vi styres efter varme værdier, ikke tunge manualer. Her kan du forvente højt til loftet, korte vej til grin og masser af plads til at vokse – både fagligt og personligt. Det er også den fortælling, du skal være med til at bringe til live over for kommende kandidater – og sikre, at de mærker, hvorfor vi er en arbejdsplads, der er værd at vælge.
Vi har etableret Hospitality Academy, hvor vi samler al læring under ét tag, så du får rig mulighed for at udvikle dig sammen med alle dem, du hjælper os med at tiltrække. Og som en del af ESS Group får du samtidig adgang til attraktive personalepriser på vores søsterhoteller i hele Skandinavien.
Rammerne for stillingen Stillingen er et barselsvikariat på 14 måneder med mulighed for forlængelse. Det er en fuldtidsstilling, og opstart er snarest muligt.
Lyder det spændende?
Så glæder vi os til at læse din ansøgning - du søger via linket. Vi har gjort op med den traditionelle ansøgning! Send os blot dit målrettet CV samt svar på to spørgsmål:
- Hvad gør dig særligt i stand til at lykkes med opgaverne i denne rolle?
- Hvad er din motivation for at søge?
Ansøgningsfrist 31. marts 2025, men vi læser løbende. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, som ikke er blevet afdækket i annoncen, er du velkommen til at kontakte Country Manager People & Culture Rikke Bruun på rb@marienlyst.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdeling
- People & Culture
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel

Marienlyst Strandhotel
Talent Acquisition Specialist
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.