Om os, og hvad vi står for!
At arbejde hos Marienlyst betyder at arbejde i et hus, der aldrig står stille, og hvor der altid er fuld af liv.
Gennem vores passion og professionalisme tilfører vi værdi til vores gæster, til vores ansatte og til den by, hvori vi driver vores forretning. At blive førende inden for vores branche kræver alt – her og nu. Her er livet ligesom en direkte udsendelse, og du som ansat har hovedrollen på din strækning i vores store stafet.
Vi tilbyder dig en spændende arbejdsplads med ansvar og sammenhold, hvor vi er tæt på glade og forventningsfulde gæster.
At føle sig passioneret, professionel, personlig og legesyg i sin service kendetegner Marienlyst – det er samme træk, der ligger til grund for vores værdier.
Hos Marienlyst og i ESS får du også et stort netværk med mange dygtige kollegaer. At arbejde på Marienlyst er en holdsport og kun sammen er vi gode.
Passer jeg ind? Er Marienlyst og ESS mon den rette arbejdsgiver for mig?
Det er et vigtigt spørgsmål, kun du kan svare på. Vi, der arbejder hos Marienlyst, kendetegnes ofte som stærke personligheder med et passioneret engagement med lyst til service og værtskab.
Vi har skabt vores fremgang ved hjælp af vores passion, vores professionalisme og vores humor. De egenskaber ønsker vi også, at du har, for at du kan lykkes og trives hos os – det tror vi på gør forskellen.
Vi lever i dag i en transparent verden, hvilket er utroligt værdifuldt, når man søger arbejde. På denne karriereside kan du læse mere om de enkelte afdelinger og spændende karriereveje, hvor nogen af vores kollegaer også har udtalt sig, og vi håber, at du kan finde svaret her. Måske har du allerede hørt om os og kender nogen, der arbejder på Marienlyst, der kan fortælle mere.
Ledere på Marienlyst Strandhotel








Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
På Marienlyst opfatter vi os som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn, når vi er på arbejde.
Det er nemlig din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer - alt sammen for at høje gæsteoplevelsen.
Som en del af vores team får du en række fordele!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere til nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives, udvikles og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.












Marienlyst Strandhotel
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.