Event Management og Økonomi praktikant
Brænder du for events og gæsteoplevelser? Bliv Event Management og Økonomi praktikant på Marienlyst Strandhotel og få ansvar, tempo og erfaring i topklasse!
Er du passioneret for at skabe uforglemmelige begivenheder? Har du en professionel tilgang til planlægning og koordinering? Og søger du en praktikplads, hvor du kan få hands-on erfaring inden for eventafvikling? Så er vores praktikplads lige noget for dig!
Marienlyst Strandhotel er en spændende og dynamisk virksomhed, som hver dag skaber uforglemmelige øjeblikke, der både er legesyge og personlige. I vores eventafdeling skaber vi interessante live-events som koncerter, stand-up, podcast shows, julefrokoster m.m., i både historiske og moderne rammer.
Ansvarsområde:
Som praktikant i eventafdelingen får du mulighed for at engagere dig i alle faser af eventplanlægning og -afvikling. Under praktikken vil du have særligt fokus på afvikling af vores populære julefrokoster samt live events og koordinering med artisterne på eventdagen. Dine arbejdsopgaver vil også inkludere assistance i planlægning, koordinering og udvikling af events samt håndtering af kommunikation med gæster – både før og under events.
Hvem er du:
Vi søger en praktikant, der brænder for at være vært for både gæster og artister. Du trives i et tempofyldt miljø og håndterer travlhed med et smil og struktur. Vi ser gerne, at du er udadvendt og har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, da vi i eventafdelingen har en bred kontaktflade.
Praktiske oplysninger:
- Arbejdstider og dage afhænger af planlagte events, men der vil være meget weekendarbejde i forbindelse med eventafvikling (du vil altid have fri om søndagen).
- Vi sørger for grundig oplæring, en god introduktion samt sparring i forhold til opgaver og eksamen.
- Praktikken er ulønnet, men du kan se frem til en lækker frokostordning, en stimulerende læringsoplevelse med gode karrieremuligheder samt et positivt arbejdsmiljø sammen med dygtige kolleger.
- Opstart omkring den 22. september 2025 og 14 uger frem.
Ansøgning:
Vi har droppet den traditionelle ansøgning, og beder dig blot sende dit CV og svare på hvad din motivation er, og hvad der gør dig i stand til at løse opgaven. Du er også velkommen til at lave video. Du søger via linket.
Spørgsmål?
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Aqcuisition: Emil Stevns - emst@marienlyst.dk - +45 2677 0998
Følg med i flere spændende muligheder
Vi har netop lanceret vores nye LinkedIn-gruppe, hvor du kan holde dig opdateret på andre ledige stillinger hos os og følge med i nyheder og indblik fra hverdagen i vores restauranter og hoteller. Du er meget velkommen til at blive en del af fællesskabet her: https://www.linkedin.com/groups/10113247/
- Afdeling
- Event & Konference
- Lokationer
- Marienlyst Strandhotel

Kollegaer
Marienlyst Strandhotel
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.