Møde -og eventpraktikant
Møde -og eventpraktikant efterår 2023
Marienlyst Strandhotel søger en praktikant til event -og konference afdelingen der til dagligt arbejder med alt fra mindre møder til store konferencer, firmafester, koncerter og private fester.
Praktikken vil løbe fra august til slut december og vi sørger for skrivedage i det omfang det er relevant for dig i dit praktikforløb hos os.
På Marienlyst Strandhotel lever vi efter vores værdier – professionel, passioneret, legesyg og personlig. Som praktikant indebærer det at være personlig i mødet med vores gæster og samtidigt være professionel og passioneret i din opgaveløsning.
Vi søger en praktikant med mod på en lang og varierende række opgaver - særligt indenfor planlægning, koordinering og afvikling af events i en tempofyldt hverdag. Vi arbejder tæt med vores kollegaer og har meget gæstekontakt så det er derfor vigtigt for os, at du trives med en stor kontaktflade i det daglige og er udadvendt og servicemindet som person.
Vi forventer en struktureret holdspiller som brænder for planlægning og koordinering og som ikke er bange for at tage ansvar.
Vi tilbyder en arbejdsplads der opmuntrer til nysgerrighed og kreativitet, et praktikforløb med stort ansvar og varierende opgaver som alle giver indsigt i hotelbranchen og det at koordinere, planlægge og afvikle events.
Nysgerrig?
Hør mere fra vores tidligere praktikant Trine Anneberg som i dag er Event -og mødekoordinator på Marienlyst Strandhotel:
”I min praktik på Marienlyst Strandhotel har jeg siddet med alt fra koordination af små dagsmøder til store konferencer der løber over flere dage med op til 120 gæster. Jeg fik mulighed for at forme mit eget praktikforløb med enormt meget ansvar – og derudover har jeg været ansvarlig for afvikling af både julefrokoster og koncerter.”
Praktikken er ulønnet men vi tilbyder en lækker frokostordning under dit praktikforløb.
Lyder det som noget for dig? Så søg stillingen via linket. Vi holder løbende samtaler så send din ansøgning allerede i dag! Ansøgningsfristen er mandag d.3. april. Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Karina Horsbøl Kruse på kh@marienlyst.dk.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.
- Afdeling
- Event & Konference
- Placeringer
- Marienlyst Strandhotel

Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Møde -og eventpraktikant
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.