Tjenerelever
Marienlyst Strandhotel søger tjenerelever som vil med på rejsen på et hotel i rivende udvikling!
Om jobbet
På Marienlyst Strandhotel får du som tjenerelev en helstøbt uddannelse. Du vil lære alt fra opdækning til A la carte servering og det at give unikke gæsteoplevelser.
Forventninger
Vores nye tjenerelever forventes at være mødestabile og professionelle. Ligesom du skal sætte en ære i at yde en unik service. Sans for detaljer, ambitioner og et drive er naturligvis et kæmpe plus.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads med et lærerigt miljø og kollegaer for livet. Vi rummer kreativitet og gør plads til forskelligheder. Vi er en anerkendt arbejdsplads i branchen som uddanner dygtige elever med medaljer. Som tjenerelev hos os har du en sundhedsforsikring og du bliver en del af et attraktivt elevnetværk.
Om arbejdspladsen
På Marienlyst Strandhotel lever vi efter vores værdier Professionel, Passioneret, Legesyg og Personlig. Som tjenerelev indebærer det at være engageret i mødet med vores gæster og proaktiv ved gæsters behov og ønsker. Dette ved at have et unikt servicegen og have lyst til at lære! Du bliver en del af et passioneret og professionelt team af dygtige og engageret tjenere.
Marienlyst Strandhotel har tre restauranter med hver deres unikke fokus.
Restaurant Isabell – et moderne dansk brasserie.
Rory Bistro & Bar – alle klassikerne som vi kender dem fra internationale cafeer og bistros.
Restaurant 1861 – gourmetoplevelser inspireret af naturen omkring os.
Kontakt og ansøgningsfrist
Lyder det som noget for dig, så søg stillingen via linket. Vi forventer ingen lang ansøgning men kort om hvorfor du har lyst til at være elev hos os - du har også mulighed for at lave en video, hvis du har mod på det!
Vi indkalder og afholder løbende samtaler så send din ansøgning allerede i dag. Har du yderligere spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Nanna Maria Hansen på nmh@marienlyst.dk eller Tamara Weidemeyer på tw@marienlyst.dk
- Afdeling
- Food & Beverage
- Rolle
- Tjenerelev
- Placeringer
- Marienlyst Strandhotel
Marienlyst Strandhotel
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme, din personlighed og legesyghed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos Marienlyst Strandhotel ESS Group er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi kontinuerligt udvikle vores medarbejdere, så de er parate til endnu nye udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt Marienlyst Serviceskole ESS Academy DK. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor vi trives og har det sjovt. Vi ansætter de rette personligheder, og så sørger vi for oplæring og træning inden de forskellige driftsområder, hvor der er behov.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker.
På Marienlyst opfatter vi os alle som en stor professionel familie, hvor vi alle hedder Marienlyst til efternavn når vi er på arbejde.
Tjenerelever
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.