Guest Experience Manager
Guest Experience Manager
Forstil dig, at du møder ind på Marienlyst strandhotel, og din fornemmeste opgave er at skabe stamgæster!
Gæstetilfredshed er Marienlyst Strandhotels grundelement, og vores mission er at skabe stamgæster, hver dag! Nu skruer vi endnu mere op for den ambition - så velkommen til den fedeste nyoprettede stilling!
Vi lever efter vores værdier Professionel, Passioneret og Legesyg. I din rolle, som Guest Experience Manager, indebærer det at skabe gæsteoplevelser i verdensklasse ved at være proaktiv og velforberedt på, hvad, der gælder for vores gæster og vores destination.
Du kommer til at stå i spidsen for vores 2 Service Managers, og sammen danner I Marienlyst Strandhotels power Guest Experience Team. Du leder med lethed dit team ved at skabe tryghed og ro. Du brænder for gæstetilfredshed og forstår, at du og dit team er vores ansigt udadtil og rollemodeller for resten af hotellet.
Med dig i spidsen for vores Guset Experience Team vil Marienlyst Strandhotel skabe wow-oplevelser!
OPGAVER
- Udvikle vores gæsterejse
- Dagligt NPS (gæstetilfredshed) overblik og reagere derefter
- Samarbejde med driften med henblik på NPS og VFM (value for money)
- Overordnet ansvarlig for vores ferieaktiviteter og personale
- Ansvarlig for at udvikle vores ”What’s On” aktiviteter på hotellet fra ide til eksekvering
- Sikre at teamet får besvaret alle gæstehenvendelser i den rette Marienlyst ånd
Du indgår i weekendrullet hver tredje weekend og arbejder tæt sammen med dine medarbejdere.
PROFIL
Du kommer måske fra rejsebranchen eller en anden branche med service som det absolut vigtigste. Du elsker at gå forrest, og du sætter en ære i at huset spiller ned til mindste detalje. Du har aldrig for travlt til at holde det kølige overblik med smil på læben, pudderne er altid puffet pænt, når du er gået forbi, og du folder gerne lige gæstens håndklæde i SPA’en, imens du spørger ind til deres ophold.
Som Guest Experience Manager er du desuden skarp til at analysere vores gæstedata og arbejder proaktivt med det. Du er selve definitionen af service og smil, og du elsker gæstekontakt og gæstens feedback, for kun på den måde kan vi udvikle os. Det er derfor vigtigt, at du er dygtig til at planlægge, organisere, tage ansvar og se helheden.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed og forventer, at du tager dine egne initiativer og kommer med sjove og innovative ideer til at udvikle gæsterejsen.
Vigtigst af alt så har du én mission: Du vil kun sende stamgæster ud ad døren!
LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD:
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer og erfaring samt en god pensionsordning. Stillingen ønskes besat snarest muligt, og vi inviterer løbende til samtaler. Ansøgningsfrist 25. maj 2022
Som Guest Experience Manager referer du ind til vores People & Culture Manager Rikke Bruun.
Lyder det som noget for dig så søg via linket med video og CV. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People & Culture Manager Rikke Bruun rb@marienlyst.dk
På Marienlyst Strandhotel ser vi det som vores fornemmeste opgave at levere unikke oplevelser, som gør en forskel for vores gæster. Vi ser muligheder og ikke begrænsninger, og vi går gerne den ekstra mil, så vi opfylder vores gæsters ønsker.
Marienlyst Strandhotel er en del af ESS Group-gruppen, og gruppens niende destination og er baseret på succeser opnået på steder som Steam Hotel i Västerås, Falkenberg Strandbad, Ystad Saltsjöbad, Hotel Bellora og Hotel Pigalle i Göteborg, MJ’s i Malmö, Ellery Beach House Stockholm og Fýri i Hemsedal.
- Department
- Marienlyst Strandhotel
- Placeringer
- Helsingør

Helsingør
Kulturen sidder ikke i væggene. Den lever i vores talenter!
Vores arbejde styres mere af værdier end manualer. Vi har altid de bløde værdier i fokus, både hvad angår vores gæster og vores team. Det både ses og mærkes, når du kommer til os.
Vi opmuntrer til kreativitet og nysgerrighed, og vi forventer, at du tager egne initiativer og kommer med sjove, nytænkende idéer.
Det er din passion, professionalisme og friskhed, der gør, at vi vinder priser, ikke vores værelser!
Som en del af vores team får du en række privilegier!
Udviklingsmulighederne hos ESS er enorme, og i takt med, at vi vokser, vil vi konstant udvikle vores talenter, så de er parate til endnu større udfordringer.
Vi mener, at udvikling og uddannelse går hånd i hånd. Derfor har vi skabt ESS Academy. Her arbejder vi med at opbygge det nære og individuelle lederskab gennem uddannelse samt med at skabe en kultur, der bidrager til en arbejdsplads, hvor du, som arbejder der, trives. Derudover benytter vi os også af forskellige værktøjer, der kan hjælpe os i hverdagen.
Vi sælger ikke værelser, vi sælger oplevelser og en følelse. Vi er overbeviste om, at den bedste måde for dig at kunne formidle den følelse på, er, når du selv kan være en del af oplevelsen.
Derfor har vi også en række personalefordele, hvor du kan få fordelagtige priser, ikke blot der, hvor du arbejder, men på alle vores destinationer. De gælder for dig, men også for dine venner og familie, når du booker. For os er helhedsoplevelsen det er allervigtigste. Derfor regulerer kortet også priser på retreats, vores restauranter og natklubber.
Nu taler vi kun om de fordele, der gælder alle hos ESS, men flere af vores destinationer har desuden specifikke fordele for sit team. I Ystad kan du for eksempel dyrke yoga, og i Göteborg arrangerer Calle super hårde træningspass i statsparken sammen med en PT.
Guest Experience Manager
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Ess group Danmark?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.